onsdag, december 24, 2014

24. december og endelig juleaften. :)

Dejlig lillejuleaften igår med al det lækre julemad som vi nu kunne spise. Gaver og danse om juletræet, glemt helt at de var lillejuleaften. :) Gaver var der rigtig mange af og Emil synes at han skulle have dem alle. Han blev lidt sur når gaverne "fløj" lige forbi ham. 
Så idag "lader" vi som om at vi ikke skal noget som helst. Så krydser vi finger for at han er mere "afslappet" når vi skal ud af døren og resten af aftenen. ;O)

Børnene i vores familie er blevet så store, at de kun ønsker sig gavekort eller penge. Jeg synes det er lidt kedeligt med en kuvert med penge i, de kan også blive "væk" under juletræet. Så jeg fik hurtig tømt 2 dåser flåede tomater, som har en "åbner" i toppen, (har lavet dem før, men tror jeg at jeg så for første gang på Annette/AKA blog) og pyntet dem med papir og klistrede til og fra mærket på siden af dåsen. Det har taget max 20 min at lave dem. :) Så du kan lige nå det. ;) 
Jeg har brugt materialer fra Teresa Collins juleserie og Lawn Fawns juleserie


Desværre nåede jeg ikke helt at blogge hver dag, med det blev da til nogle dag alligevel. Synes det er super hyggeligt at kigge forbi jeres blogge her i denne juletid og se hvad I har fået lavet. Har desværre heller ikke nået at ligge kommentarer alle steder, men tak for kigget og inspirationen på jeres skønne juleblogge. :)

Jeg vil lige ønske jer alle sammen en rigtig glædelig jul. Håber I får nogle rigtig dejlige og hyggelige dage sammen med jeres familier. 
Tusinde tak fordi I havde tid til at kigge forbi min blog, her i den travle juletid og for jeres søde kommentarer, de varmer at læse. 

Juleknus Gitte

tirsdag, december 23, 2014

23. december og lillejuleaften

Jeg står hvert år altid og mangler til og fra mærker til gaverne. Tror det måske er fordi jeg altid får købt for mange gaver. ;) 
Nu skal jeg ha' pakket de sidste julegaver og raflegaverne ind til i aften. Vi holder lillejuleaften sammen med min bror og hans børn og resten af min familie idag. De er kun hos ham idag, imorgen er de sammen med deres mor. Men dejlig at skulle fejre lillejuleaften som en helt almindelig juleaften, med julemad, gaver og danse om juletræet. 
Emil har fået en lille bog om hvordan hans dag skal forløbe (i grove træk) men det har givet ham en del mere ro på idag. Han dog lige hele tiden ud og kigge på billederne, sikkert for lige at holde øje hvor langt vi er nået i programmet. :)

Nå men her får I lige nogle hurtige til og fra kort som kan nås at lave på selve juleaftensdag, men bruger du glossy så skal det nok lige ligge og tørre til dagen efter. :)
Jeg har brugt den nye lækre mat mister fra Kesi'art, som lige er kommet på hylderne i webshoppen. Den farver rigtig flot, både med et enkelt pift og med flere lag, selv på manillamærkerne i kvistkarton. Så tørre den hurtigt op. En fordel når man lige hurtigt skal bruge det. :) 
På manillataget til højre har jeg brugt et net fra nogle mandariner som masks.
Jeg har brugt Hero Arts clear julestempler og forskellige klistermærker og andet pynt som der nu var i gemmerne. Judi-kins guld embossing pulverStampendos Ivory embossing pulver det har jeg brugt som "sne" og Glossy Accent på grenene. 

Tusinde tak for jeres søde kommentarer her i december de varmer at læse. 
I må have en rigtig glædelig lillejuleaften allesammen
Juleknus Gitte

mandag, december 22, 2014

22. december

Jeg fik lavet min lille snemands familie færdig. Er de ikke bare søde, jeg er vild med snemænd i næsten alle udgaver. :) 
De er købt i Panduro hobby. Tænker at lave et lille snelandskab til dem, så de ikke kommer til at fryse/smelte. Fnis.  ;0) 
De sidste gaver er købt og de bliver pakket ind lige inden vi går over til min bror og svigerinde lillejuleaften. De hjemmelavet gaver er næsten færdige (skal lige køle af) så kan de blive pakket ind til juleaften. :)


Tusinde tak for jeres søde kommentarer
 og fordi I har tid til at kigge forbi min blog her i de sidste travle juledage. 

Juleknus Gitte

søndag, december 21, 2014

4. søndag i advent

Allerede 4. Søndag i advent og "adventslåge" skal åbnes.

Jeg har lavet denne julpostkasse af en gammel skostøjsæske. Jeg har delt den på midten, så jeg har til endnu en, eller også bliver den anden halvdel brugt til noget helt andet. ;O)
Bagstykket er højt så nogle af julekortene komme op og hænge, både med klemmer i Twine og med magneter. 
En close up af kortet som jeg har hængt op med en lille magnet. 
Fronten af julekortkassen. 

Materialerne som jeg bruger til julekortkassen er det lækre julepapir fra Simple Stories.
Enamel som også er fra Simple Stories 
Twine og magneter til at holde julekortene i toppen af julekassen. :)
Der er brugt Crackle Accents på julestjernerne. 

Ja så faldt stikke lidt ud igen, men det var vist nødvendigt, kunne jeg mærke. Emils humør har ikke været det bedste, så det har tæret lidt på kræfterne. Men jeg tror at det er fordi at han er i julehumør, for han vil have gaver hele tiden og er meget støjende indtil han får en gave, eller jeg får ham afledt med noget andet. Så gaverne herhjemme er bare blevet gemt godt væk, for eller er der ikke nogen der får gaver juleaften. ;O) Men heldigvis mangler jeg ikke andet end at købe 2 julegaver (gavekort) og lave 4 hjemmelavet julegaver. 2 som vi skal rafle om juleaften og de 2 andre er til Nick. Dem får I først at se efter jul. ;O)

Tusinde tak for alle jeres søde kommentare, de varmer rigtig meget.
Ønsker jer alle en rigtig dejlig 4. Søndag i advent.  
Kh Gitte. 





onsdag, december 17, 2014

17. december ( en uge til juleaften)

1 uge til juleaften øj øj kan næsten ikke følge med. Puha har fået lidt julestress, synes ikke jeg kan nå det hele på min liste. Men nu har jeg slettet nogle linjer. Det blev så julekagerne som blev streget. Tror ikke jeg ville populær hvis det blev julegaver som blev slettet.  :O)*gg*  
Men jeg har fået hjemmebag idag, var lige forbi Birgit/mio for at smage på nogle af hendes julesmåkager, mums de smagte såååå godt. Så jeg er så heldig at Sanne har bagt nogle klejner til mig. Mums dem glæder jeg mig også til at smage. Så lidt hjemmebag bliver det til, selv om jeg ikke selv har bagt dem. ;O)

Idag får I lige et lille julekort. 

Har I også en masse gamle færdigkøbte julekort liggende. Dem har jeg masser af. Nu har de ligget ret længe, så i år skulle jeg bare have dem sendt. Men inden jeg sender dem ændre jeg lige lidt på dem. :) 

Jeg har ikke brugt ret mange ting til at ændre dette kort. 
Jeg kom crackle accent på grenene. 
Jeg har brugt Wink of stella brush er brugt på grene og grantræet. Brugt Crackle accent er brugt på grenene.  Guld embossing pulveret er brugt på det kraft karton som jeg har sat bag billedet. Enamel embossing pulveret er brugt på sneen. Teksten er stemplet med Archival ink. 

Om ikke så længe så tager vi ind til København for at se Hobitten sammen med Nick. Vi skal først spise inden vi skal i biffen. Glæder mig til at se sidste del af Hobitten. :)

Tusinde tak for alle jeres søde kommentarer og fordi I havde tid til at kigge forbi bloggen. :)
Ønsker jer alle en dejlig aften ( 1 uge til juleaften ) 
Kh Gitte. 



søndag, december 14, 2014

14. december og 3. søndag i Advent.

Så blev det allerede 3. søndag i advent. Synes tiden går rigtig hurtigt denne jul. :)
Idag får lige min ny indkøbt kopi af mine Aluminia hjertevaser. Den er dog kun en lysestage, men den fik lige en lille perlekrans på istedet for et lys. Der hvor den står, er der nemlig en hylde oppe over. 
Se lige min søde lille nye snemand er han ikke bare cute. :) Jeg har fået ham i gave af Birgit/mio. Jeg plejer at købe en lille ny snemand hvert år. Men har de sidste par år ikke kunne finde nogen som jeg synes var sød. Men i år behøver jeg så ikke at kigge efter flere snemænd. ;O)
Tusind tak for den, jeg er rigtig glad for min nye snemand. :)

Tusinde tak for jeres søde kommentarer og fordi I havde tid til at kigge forbi bloggen i denne travle juletid. :)

I må have en rigtig dejlig 3. søndag i advent
juleknus Gitte

lørdag, december 13, 2014

13. December Luciadag

Så blev det den 13. december og lucia dag. Jeg har altid syntes at luciadag var en meget smuk dag. Da jeg gik i skole, sang jeg med i skolekoret. Hvert år havde vi luciaoptog på skolen. Vi var også på plejehjemmet og i forskellige daginstitutioner i kommunen. 
Lucia sangen gør mig altid varm om hjertet når jeg tænker på den, så tænker jeg også på min mormor. Min kære mormor elskede den sang og hun glædede sig hvert år til at se mig gå med i luciaoptoget. :) 
Billedet fundet her

Hihi Jeg fandt lige et billede af mig, da jeg gik Lucia hjemme i vores stue. :) Billedet blev tage en dag hvor min mor og far havde gæster og de ville gerne se mig gå lucia og høre mig synge luciasangen. Så jeg fandt hurtigt noget tøj i min udklædnings kasse og snuppede min mors fine engle stage og gik lucia. Haha så vidt jeg husker og kan se på billedet, så er det 2 gamle fine lange underkjoler jeg har på. Den kjortel som vi brugte var jo på skolen. Hurra for udklædnings kassen. En lucia går jo heller ikke i cowboybukser. Fnis. 
Ønsker jer alle en rigtig dejlig Luciaaften :)

Juleknus Gitte