tirsdag, november 25, 2008

Kursus

Så er jeg tilbage på bloggen igen efter 3 dages kursus 1 weekend og 1 dag. :)

Jeg har ikke fået scrappet efter jeg er kommet hjem fra kurset. For jeg har fået så meget information banket ind i hovedet, at jeg måtte bruge weekenden til at "prøve" at koble fra og "ligge" informationen ordentlig på plads oppe i hovedet. :)
Kurset hedder helt ordret : Program for forælder Studio lll kurser - kurser i at håndtere problemskadende adfærd for forælder med børn med autisme spektrum forstyrrelser med og uden udviklingshæmning eller ADHD.
Emil har hele den diagnose dog uden ADHD Han kan også være selvskadende og slå mig. Så det var rigtig rart endelig at komme på det kursus. Vi lærte forskellige teknikker i at afværge når ens barn enten slår, sparker eller river i hår, og på sådan en måde at hverken barnet eller vi selv lider overlast ved afværgelsen.
Jeg lærte også en meget vigtig ting: træd et skridt tilbage og træk vejret dybt og tænk over om det er en adfærd jeg vil ændre eller om det er en helt harmløs adfærd han har gang i. "Lad vær med at smide benzin på bålet".
Så da jeg kom hjem i fredags skulle jeg rigtig igang med at afprøve de teknikker jeg havde lært.
Jeg skal love at jeg fik brug for dem, nu havde han været på aflastning i de 3 dage, så skulle jeg da lige ha' hele turen da han kom hjem. Jeg tør næsten ikke at sige det, men han kom hurtigere ud af de "anfald" han havde i weekenden og de sidste 2 nætter. Men nu må jeg jo se tiden an der er ikke en dag der er ens med Emil. :)
Jeg kunne snakke meget mere om det kursus. Men jeg kan tilføje, at det er videncenter_for_autisme og Langager_skolen som afholdte kurset. Vores 2 underviser Trine_uhrskov og Kirsten_Bundgaard var utrolig dygtigte til at lære fra sig, på en måde så alle kunne forstå det. De var også med til at vi fik en rigtig hyggelig stemning på holdet.

Jeg kan varmt anbefale kurset til andre som arbejder, eller har et barn eller kender nogen der har et barn med samme selvskadende adfærd.

Selvom jeg ikke har scrappet noget, så har jeg været rund på de forskellige blogge. Der er sandelig blevet lavet mange utrolig skønne ting rundt omkring på bloggene.:)
Men jeg nåede også at få syet en snemand og shopper lidt. Men det må vente til imorgen. Nu vil jeg "hoppe" i seng.
Men I skal ha' 1000 tak for de søde kommentare som I har lagt på min blog imens jeg var væk. Det var hyggeligt at komme tilbage til. :)
Så godnat og på gensyn imorgen. :)

Ingen kommentarer: